Tilbedelse
Tilbedelse er ikke en begivenhed eller et program, men en livsstil. Her stoler vi på, at Gud er til stede og lader den bibelske sandhed blive en virkelighed i hverdagen. ”Guds børn” forkynder ikke kun evangeliet, men fejrer det også og lever det ud, når som helst de kommer sammen. Undersøgelser viser, at oplevelsen af fælles tilbedelse, glæde og ærefrygt i sang, musik, bøn og forkyndelse har en positiv indvirkning på det åndelige liv hos den enkelte, som rækker ud over hverdagslivet. Kirker, der ønsker at vokse i fælles tilbedelse, forpligter sig aktivt på at gøre sabbatten til en meningsfuld oplevelse og tilpasse tilbedelsen på en sådan måde, at unge også kan yde et bidrag og føle sig berørt af tjenesterne. ”De religiøse udfoldelser må være vel planlagte og forvaltes, så de ikke kun vil være gavnlige, men så behagelige, at de er positivt tiltrækkende” (Ellen G. White, Testimony Treasures Vol. 2, s. 440). Forenet tilbedelse kan orientere sig mod åndelige behov og konkrete situationer og formål. Men en kærlig, glad og taknemmelig indstilling hos dem, der fejrer tilbedelsen, er vigtigere end de enkelte elementer, der indgår i programmet.
”Guds folk har altid medinddraget alle aldre i deres tilbedelse.”