Omsorg
Ægte omsorg opfylder de fleste grundlæggende menneskelige behov. De, der oplever, at de er elsket og accepteret, udvikler tillid og bliver mere åbne og modtagelige. Omsorgsfulde kirker tager vare på deres medmennesker og opbygger et støttende fællesskab, fordi de ser det som deres mission at elske, som Jesus elskede, og bringe helbredelse til andre. Især unge mennesker har behov for at mærke et kærligt, omsorgsfuldt og støttende trosfællesskab.
Omsorgsfuldhed drager folk ind i et gensidigt forpligtende ansvar for at tage vare på hinanden. Det er uden betydning for andre mennesker, hvor meget godt og hvor korrekt viden, vi sidder inde med – de har behov for at opleve det!
Omsorgskirker er forpligtet på at støtte dem, de er betroet at tage sig af i deres åndelige vækst, så de en dag kan sige: ”Dette er min kirke!” Autentisk omsorgsfuld pleje omfatter både bøn og praktisk hjælp af enhver slags. En omsorgsfuld indstilling gør kirker følsomme overfor deres medmenneskers åndelige og forskellige andre behov.
”Vi kan kun komme i forbindelse med offentligheden, hvis vi bruger Kristi fremgangsmåde. Frelseren færdedes blandt mennesker og viste dem, at han ønskede dem det bedste. Han havde medfølelse med dem og hjalp dem med at løse deres problemer. På den måde fik de tillid til ham. Så sagde han til dem: ”Følg mig.”