Hvad er baggrunden for iCOR?
De Unge Som En Nøglefaktor
Unge har brug for kirken, og kirken har brug for de unge. De unges modningsår er præget af fysiske, psykologiske, sociale og økonomiske forandringer. Og selvfølgelig berøres også ens åndelige liv. Den samfundsmæssige udvikling forlænger ungdomsfasen, og dermed bliver dette stadium mere betydningsfuldt. De unge er ikke længere børn, men de er heller ikke blevet fuldt integreret i de voksnes liv og verden. Eftersom ungdommen oplever at befinde sig i en brydningsfase, bliver de også selv agenter for forandring. De er dynamiske, kreative, innovative og produktive. Mange kristne vækkelser og perioder med reformation kan føres tilbage til ungdomsbevægelser. Da Jesus kaldte sine disciple, var de fleste af dem blot unge mennesker. Adventistkirkens historie viser også sporene af unges indflydelse og åndelige dynamik. De har altid været støttepiller i et blomstrende kirkesamfund og behøver derfor vores særlige opmærksomhed. Vi må give dem støtte inden for områder som relationer så vel som inden for ideologisk og åndelig udvikling. Dette opnås bedst i en kontekst af tværgenerationelt trosfællesskab – og hvad der er sandt for unge, gælder ligeledes for alle generationer.
Forskellige studier om unge, der forlader kirken og Adventistkirken, afslører den triste kendsgerning, at vi mister stort set hver anden ung, der er vokset op i vores kirke. Roger Dudley rapporterer, at “40-50 procent af alle døbte medlemmer i teenårene vil forlade kirken, når de er halvvejs i tyverne” (Roger Dudley, 2000, s. 60). Undersøgelser viser også med al tydelighed, at årsagerne til at de forlader kirken har mere at gøre med relationer end med doktriner. Dette er en stigende tendens i adventistkirker verden over. “Valuegenesis Europe” giver rigelig dokumentation for, at de vigtigste faktorer, der har indflydelse på, om en ung forbliver i Adventistkirken eller forlader den, skyldes deres oplevelser i kirken.
Omvendt er kirker, hvor de unge er inddraget i at forme kirkens liv, vision og mission, generelt meget stærke samfund. Her ser vi de forskellige generationer have et glødende arbejdsfællesskab, som tilkendegiver det, der er beskrevet i Mal 3,24: “Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre.” Erfaringen viser, at sådanne kirker også er bedre i stand til at nå folk i nutidens verden med Jesu Kristi evangelium og advent budskabet. Personer, som føles vedkommende for de unge, er også mere tilbøjelige til at være vedkommende for nutidens mennesker og forskellige aldersgrupper.
"Sandhedens sag har lidt meget store tab, ved at man har forsømt at tage sig af de unges åndelige behov ... Hvorfor skulle ikke arbejde for de unge indenfor vores rækker betragtes som missionsarbejde af højeste slags. Det kræver den fineste takt, den mest årvågne hensynsfuldhed og den alvorligste bøn om himmelsk visdom."
Hvad betyder iCOR ?
I Europa står vi overfor de samme udfordringer og spørgsmål, som vores kirke står overfor i mange andre dele af verden: Hvad kan vi gøre for at holde vores unge i kirken? Eller hvordan kan vi vinde dem tilbage? ”Center for Youth Evangelism” (CYE), et forskningsinstitut ved Andrews University, udviklede ”Church of Refuge” (COR) konceptet.
Ifølge Ron Whitehead ved CYE er tilflugtskirker ”inkluderende, accepterende, samfundsorienterede, strategisk placerede, sikre åndelige miljøer for unge voksne. De er trosfællesskaber, som accepterer folk for, hvem de er, og hvor de er. Det betyder, at venskab og accept ikke gives eller holdes tilbage på grund af personlig fortid, udseende, nuværende trosopfattelse eller andre faktorer. Medlemmerne ved også, at de ikke vil blive miskrediteret eller udelukket på grund af fejltrin, spørgsmål eller tvivl. I disse fællesskaber, designet til at opfylde deres behov, kan unge voksne søge Gud og vokse i ham” (Ron Whitehead, CYE 2008).
Tilflugtsbyer, som er omtalt i Det Gamle Testamente, tjente som en model: Nøgletanken er kirken som et sikkert tilflugtssted, der giver beskyttelse, formidling, retfærdighed og fremadrettet omsorg. Mens iCOR bygger på COR, er ideen videreudviklet og konceptet revideret. Tanken om kirken som et åndeligt tilflugtssted eller åndeligt hjem er substansen og samtidig målet for iCOR. Med Det Nye Testamentes forståelse af kirken som grundlag, er iCOR-initiativet tænkt til at give menigheder værdibaseret støtte i at virkeliggøre denne åndelige og hjemlige atmosfære for alle generationer, alle kulturer og alle sociale klasser. Med andre ord støtter iCOR de kirker, som helt tilsigtet vælger at være moderne åndelige fællesskaber, hvor unge og gamle, de faste og gæster, fattige og rige, arbejdere og akademikere kan føle sig hjemme og have frihed til at vokse i tro. Derfor søger disse kirker at skabe et miljø, hvor det kristne fællesskab er en central faktor, og hvor folk uanset baggrund, alder og uddannelse bemyndiges til at udleve og styrke deres tro.
"Kristi kirke, svækket, mangelfuld, som den måtte se ud, er den ene genstand på jorden, han i særlig grad skænker sin kærlighed og agtelse. Kirken er hans nådes teater, i hvilken han glæder sig over at eksperimentere med sin barmhjertighed på det menneskelige hjerte. Helligånden er hans repræsentant og udvirker forvandlinger så forunderlige, at englene ser på dem med forbavselse og glæde. Himlen er fuld af glæde, når det ses, at medlemmerne af den menneskelige familie er fulde af medfølelse for hinanden og elsker hinanden, som Kristus har elsket dem. Kirken er Guds fæstning, hans tilflugts by, som han opretholder i en oprørsk verden.”
iCOR Principper
Guds Familie
Vi tror på en relationel Gud: Fader, Søn og Helligånd. Gud er fuldt ud én. Bibelen bruger ord i kategorien “familie” til at beskrive Gud. I den sammenhæng skabte Gud mennesket som mand og kvinde og sagde til dem: ”Bliv frugtbare og talrige.”
Gud etablerede således kernefamilien. Han gjorde mand og kvinde til forældre og dermed ansvarlige for fremtidige generationer. Desuden indstiftede Gud fællesskabet for sit folk (Jesu efterfølgere), som i nytestamentligt sprog kaldes ”kirken”. Jesus erklærede også kirken for at være hans familie (Mark 3,31-35; 10, 28-30).
iCOR er derfor baseret på den bibelske forståelse, at Gud skabte to grundlæggende sociale enheder, som fremmer åndelig vækst, og gennem hvilke troen primært videregives og understøttes: kernefamilien og den udvidede familie – kirken.
Familien som billede er det grundlæggende koncept for kristent fællesskab mellem Guds børn. Dette svarer også til forståelsen af kirken som ”Kristi legeme”. Kirken er derfor et kærligt, omsorgsfuldt og støttende tværgenerationelt og tværkulturelt samfund, der styrker sine medlemmer og hjælper dem med at være forbundet med Jesus og udvikle det fulde potentiale i deres forhold til Gud. Familien som billede gør det klart, at tro og religiøs praksis i sin dybe forståelse er kærlighed i handling og fællesskab.
Kirker, der ser deres mission i at være en udvidet familie, kan være en stor støtte for kernefamilien i dens afgørende rolle for den næste generation i en tid med mange brudte familier og et samfund bygget på individualisme.
På Tværs Af Generationer, Kulturer Og Sociale Klasser
iCOR understreger en inkluderende tilgang, som byder alle generationer, kulturer og sociale miljøer velkommen. Dette er forankret i den overbevisning, at vi alle har brug for hinanden for at kunne vokse åndeligt.
Akkurat som det ses hos folk af forskellig etnisk herkomst, står forskellige generationer også ofte for forskellighed i kultur, livsstil og trostraditioner. Bogstavet ”i” i iCOR står derfor ikke alene for tværgenerationel, men også for det tværkulturelle og tværsociale.
Kirker, der aktivt søger at opfylde “i” og dermed at etablere positiv interpersonel interaktion, påskønner hver enkelt som individ, men fremelsker ikke den rent individualistiske attitude. De fremmer et klima af fællesskab, som respekterer og medinddrager alle generationer, og knytter dem til Kristi legeme på en særlig måde. Det bibelske princip: “Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre” (Mal 4,6) er af største betydning for dem.
Som følge heraf vil børnenes hjerter vende sig til deres fædre.
Et tværgenerationelt samfund betyder ikke, at hver generation insisterer på at hævde sine egne rettigheder og behov, men snarere, at deres hjerter vender sig mod hinanden. Livet i almindelighed og Guds skaberorden kræver, at forældregenerationerne – dem, som allerede har været i stand til at etablere sig – skal være de første til at vende sig til den yngre generation – dem, der stadig er søgende.
Ungdommen Som Partnere
Hvis en kirke ønsker at være relevant, vil det være et godt råd at orientere sig mod ungdommen. Ganske ofte er de et spejl af, hvad der rører sig i nutidens samfund i en større grad end hos de ældre generationer. Vi vover ikke at ignorere det store antal unge, der forlader vores kirker (men som ikke nødvendigvis opgiver deres tro!). Selv om der er mange faktorer, der kan spille en rolle i dette, må vi stille os spørgsmålet, hvordan vi kan indfri de unges åndelige behov mere seriøst, end vi tidligere har gjort det.
Set fra et statistisk perspektiv, så er de unge mest modtagelige. Flere empiriske undersøgelser har vist, at mere end 80 procent af alle beslutninger for Jesus er gjort inden det fyldte 25 år. Dette gælder også afgørelsen for eller imod kirken. Ungdomsfasen har stor betydning for det fremtidige liv som voksen, fordi det er karakteriseret ved seriøs refleksion, skifte og formativ beslutningstagning. Derfor er det så vigtigt for kirker at lære at forholde sig autentisk til de unge, fortælle historien om Guds forløsende tjeneste og være levende eksempler på, hvad det betyder at være forsonet med Gud og hinanden. Også at tale om og kommunikere åndelige og bibelske emner ifølge vores adventistiske forståelse på en relevant og praktisk måde. Ved bevidst at være opmærksomme på de unges åndelige behov (herunder deres følelsesmæssige, sociale og ideologiske behov) arbejder kirkerne for at hjælpe unge med at vende sig til Gud i stedet for at bevæge sig væk fra ham i den mest afgørende fase af deres liv. At arbejde for de unge er derfor på samme tid evangelistisk arbejde og kirkens udviklingsopgave. Imidlertid handler iCOR ikke om kirker, der bare tager sig bedre af de unge (at have de unge som objekt), men meget mere om, at de unge bliver set og aktivt involveret som reelle partnere (ungdommen som subjekter). Unge mennesker skulle og ønsker at tage del i dannelsen og udviklingen af kirkens liv og mission. På den måde vil kirkens fællesskab stadig gå fremad. I sidste ende har kirken ikke større potentiale for mulige fremskridt, fornyelse og udvikling end det, der findes hos de unge. Bibelen og kristendommens historie er fuld af eksempler på, hvordan Gud arbejder sammen med unge mennesker og gør usædvanlige ting igennem og med dem. Vi vil dog kun opleve det selv, hvis vi involverer os i de unges liv og får dem medinddraget i kirken, træner og udruster dem og giver dem mulighed for at påtage sig ansvar i kirken og i kirkens udadvendte mission.
"Mod alle odds vandt de tidlige kristne tusinder til Frelseren og i sidste ende triumferede fuldstændigt over konkurrerende religiøse valgmuligheder i Romerriget. Vi kan spore meget af den kristne bevægelses vitalitet til erstatningsfamiliens værdier og adfærd, der satte sit præg på det lokale kirkeliv.”