Vejledning
Jesus var vejleder for sine disciple, ligesom Moses var det for Josva og Barnabas for Paulus og Markus. Udover deres forældre har de unge især brug for voksne, som har betydning for dem og kan være levende rollemodeller. Derfor fremmer kirker ikke kun uformelle tværgenerationelle relationer, men helt konkret træner vejledere for at kunne bistå andre på deres åndelige rejse. “Den klassiske definition på at være vejleder er en som er en ældre erfaren guide, som er acceptabel for den unge, og som kan gøre overgangen til voksenalderen lettere gennem et mix af støtte og udfordring. I den forstand bliver det et udviklingsforhold, hvor den unge føres ind i voksenlivets verden”(Kate Philip, “Mentoring and Young People” in Encyclopedia of Informal Education, August 2000). Unge, som har forbindelse til omsorgsfulde voksne, er mindre tilbøjelige til at engagere sig i risikoadfærd, har mere selvtillid og er mere tilbøjelige til at hjælpe andre sammenlignet med dem, der ikke har sådanne forbindelser. Derfor kan vejledere i kirken hjælpe børn, teenagere og de unge såvel som nyligt døbte medlemmer og interesserede gæster med at vokse åndeligt og mestre livets udfordringer. På samme måde kan unge også være vejledere for ældre mennesker.
”Hvad I har lært og taget imod og hørt hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer.”